Træning

Det er en rigtig god ide at gå til tennistræning, hvis man gerne vil lære at mestre de tekniske aspekter af sporten.

Det er forskellige fra barn til barn, hvornår man kan få noget godt ud af træningen da tennis er en forholdsvis motorisk krævende sport, men det er typisk i alderen 6-8 år, at børn kan begynde at lære at spille tennis.

Vores juniortræning er derfor tiltænkt juniormedlemmer i alderen 6-15 år, som inddeles på banerne efter både alder og niveau.

Træningen vil være inddelt i forskellige niveauer i henhold til Play and Stay princippet. Dette princip går i alt sin enkelthed ud på at man spiller med forskellige boldtyper og banestørrelser. Der findes 4 forskellige boldtyper som er matchet sammen med en passende bane størrelse.

Play and Stay princippet har stor fokus på succes oplevelser og derfor skal man først videre til næste bold type og banestørrelse når man har kompetencerne til det. På denne måde sikres det bedst mulige udbytte for alle.

Juniortræningen foregår:
Mandag 15.30-17.30
Fredag 15.30-17.30

Begge dage er træningen inddelt i to hold af hver en times varrighed.

Junior elite træning:
Udover juniortræningen tilbydes der til udvalgte spillere elite træning hvor der er mere fokus på udvikling frem imod at spille turneringskampe.

Kommende begivenheder