Udendørstræning

 

Vi afventer situationen i forhold til hvordan og hvornår der kan opstartes træning for klubbens elite i 2020. 

 

Kontakt Morten Vietz, hvis du er interesseret i at spille turneringstennis på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Nye spillere der overvejer træning

Forventninger til nye spillere
Du skal være indstillet på at spille holdkampe, og det forventes at du jævligt spiller udfordringskampe mod dine holdkammerater. Desuden forventes det, at du  så vidt muligt deltager i klubbens sociale arrangementer og interne klubturnering. Der stilles ikke krav om deltagelse i individuelle turneringer.

 

I truppen er der en sjov og humoristisk tone, og vi tager altid godt imod nye spillere. Selvom vi gerne træner hårdt, er der også plads til fest og ballade og pleje af det sociale sammenhold. Vi griller ofte efter torsdagstræningen, og holder sommerfest, julefrokost og bedst af alt: Hasle Awards - en legendarisk tradition (og fest). Derudover forsøger vi altid at bakke op om hinanden holdkampe og tager gerne venner under armen for at komme op og heppe på hinanden. 

 

Prøv dig selv af med en gratis prøvetime!

Du er altid meget velkommen til at kigge ned om mandagen for at se om træningen matcher dine forventninger. Eller du kan kontakte vores træner for en snak om muligheder og dine ønsker. 

 

Vi håber på at se dig!


Træningstider 2019

 

Mandag: 17.30 - 19.00 og 19.00 - 20.30 

Torsdag: 17.30 - 19.00 og 19.00 - 20.30  

 

Beskrivelse af træningen & spillertruppen

I truppen er der pt. ca. 12 herrespillere og 5 pigespillere. Aldersmæssigt ligger gennemsnittet i midt-slut 20'erne, hvor vores yngste spiller går i gymnasiet, og vores ældste spiller vel bedst betegnes som rutineret både på og udenfor tennisbanen. 

 

Træningen er målrettet turneringsspillere, der deltager i JTUs holdturnering. Der indgår et mix af konkurrenceorienterede pointspil, samarbejdsøvelser, taktiske spilmønstre mv. 

 

Pris og kontingent

For at spile med skal du naturligvis være medlem af klubben, og derfor betale kontingent. Afhængig af alder og ønske kan du købe enten ungdomskontingent som dog giver dig begrænsede muligheder for at booke baner på egen hånd, eller et almindeligt seniorkontingent. 

 

I 2019 er der desuden fastsat en egenbetaling pr. spiller på 400,- kr. Dette dækker over udgifter til træningsbolde, afvikling af kampe, træner osv..